Hvor Skulle Jeg ellers Gå Hen ?

” In the long run it is far more dangerous to adhere to illusion than to face what the actual fact is”     fysikeren David Bohm

Noget af det første et Jehovas Vidne vil spørge om, når de bliver konfronteret med realiteterne om VTS er:

   ”Hvor skal jeg så gå hen?”

   Dette spørgsmål er et ”tanke stop teknik ” (sætningen er konstrueret til at stoppe en i at tænke). Det kunne se ud som om, at spørgsmålet er begrundet, men det er ofte en psykisk afledning fra det virkelige spørgsmål, som skal debatteres. Begrundelsen af en sag bliver afledt ved, at man oplever en frygt for, hvad det næste så er. ”Hvor skal jeg ellers gå hen,” er ikke relevant før, at man grundigt har forståelsen for et endnu mere vigtigt spørgsmål;

    ” Er det budskab VTS fremføre sandt ?”

Frygt bør ikke forhindre en ærlig gennemgang af fakta omkring gruppen. Det er først, når man er overbevist om, at VTS ikke har sandheden, at det er nødvendigt for en person at stille det berettigede spørgsmål ” Hvor skal jeg nu gå hen?”

  Selve spørgsmålet er ikke enestående for Jehovas Vidner. Faktisk er det et almindeligt spørgsmål blandt medlemmerne i højkontrol grupper.

Hos Mormoner og Adventister har medlemmerne lignende udtalelser. I sin bog (se litteraturnøgle) henviser Steven Hassan til udtalelsen som Phobia Indoctrination (indlært frygt) som siger ” "members are systematically made to be phobic about ever leaving the group." (Medlemmerne bliver systematisk gjort bange for at forlade gruppen) Denne frygt er årsagen til den høje succesrate hos højkontrol grupper har, for at afholde deres medlemmer fra at indse sandheden om deres religion.

 Denne artikel har ikke til formål at tale for eller fremme en bestemt religion eller trossystem. Den vil i stedet forsøge at debattere den fejlagtige holdning om én sand organisation og de forskellige veje tidligere Jehovas Vidner har valgt, efter at de har for ladt VTS. Det som følger i denne artikel er hovedsagelig fra et kristen synspunkt.

                                                        Hvor eller Hvem ?

VTS gør meget ud af spørgsmålet ” Hvor skulle vi gå hen” ved at misbruge bibelske skriftsteder. Spørg et Vidne om, hvad apostlen Peter sagde, da Jesus spurgte Peter, om han ville forlade Jesus. Svaret vil sikkert være, at Peter svare: ” Hvem skulle vi gå hen til?” som sætningen udlægges af VTS.

 ” Hvor skulle vi vende os hen, hvis vi forlod Guds organisation i dag? Der er ingen andre steder, vi kan gå hen! ”(Joh. 6:66-69) ” vagttårnet 15.dec.1975,s.566

”Men lad os engang antage at én stod i begreb med at afskære sig selv fra Jehovas folk. Hvor kunne han gå hen? Ville han ikke have det samme problem som apostlene havde, da Jesus spurgte dem, om de også ville forlade ham? Apostelen Peter svarede: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.“ (Johannes 6:68) Der er ingen andre steder man kan gå hen, undtagen til „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, eller til Satans politiske „vilddyr“. (Åbenbaringen 13:1; 18:1-5) De fleste af de illoyale som har forladt Jehovas synlige organisation har gjort fælles sag med dem, der er tilsluttet „Babylon den Store“, som vanærer Gud.” vagttårnet 15.marts, 1988,s.19

  Men Johs. 6: 68 Siger apostlen Peter til Jesus ” Herre, Hvem skulle vi gå hen til ?” Dette er essensen i kristendommen, ikke at følge en organisation, men at være en følger af Jesus Kristus

  Gal. 3:29 ” Og når I tilhører Kristus, er I samtidigt Abrahams afkom, arvinger i kraft af et løfte”

 Johs. 8:32 ”..I skal kende sandheden, og sandheden skal gøre jer frie”

  Friheden kommer ved at tilhører Jesus, ikke en organisation; Som på den anden side ville betyde, at en person ikke er mere fri end de jøder, som var slaver af alle de regler, som farisæerne pålagde dem. Derudover opnås frelse kun igennem Jesus.

  Johs.10:9 ” Jeg er døren. Den der går ind gennem mig, vil blive frelst og han vil gå ind og ud og finde græsgange.”

  Apg. 4:12 ” Og der er ikke frelse ved nogen anden, for der er ikke under himlen givet mennesker noget andet navn som vi kan blive frelst ved.”

 Apg. 16:31 ” De sagde: “Du skal tro på Herren Jesus og så vil du blive frelst, både du og din husstand.”

 2. Tim. 2:10 ” Derfor bliver jeg ved med at udholde alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan opnå frelsen gennem Kristus Jesus og få evig herlighed. ”

                                                Hvad er Sandheden?

 Jehovas Vidner er overbeviste om, at der findes en absolut sandhed og at VTS er tættest på denne sandhed end nogen anden religion i verden.

   ” Broder Schroeder understregede den tillid der præger Jehovas tjenere, fordi de har en tro som bygger på noget absolut. De ved for eksempel at Jehova er universets Suveræn og at hans ord, Bibelen, er den absolutte sandhed” vagttårnet 1.dec.1987,s.22

  Troen på VTS`s version, at denne absolutte sandhed, er ud fra den holdning, at det for en person er afgørende, hvis han/hun ikke ønsker at blive udslettet i Harmagedon.

 ” „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Det er et af de skriftsteder Jehovas Vidner bruger oftest for at hjælpe andre til at forstå ,hvor vigtigt det er at studere Guds ord. Men det er jo lige så vigtigt at vi selv studerer. Vort håb om evigt liv er betinget af, at vi tilegner os større kundskab om Jehova og hans søn, Jesus Kristus” vagttårnet 1.okt.2000,s.23

  Forestillingen om, at der findes en absolut sandhed, kan lyde fornuftig, men hvad VTS ikke fortæller eller anerkender er, at det er umuligt for mennesket at have absolut sandhed. Hvis absolut sandhed er kravet for at Guds godkendelse inkludere VTS sig selv, grundet de vedvarerne doktrinære fejl og ændringer. Holdningen, at kun én særlig kristen gruppe har en særlig nøgle til ”sandheden”, har ingen bibelsk støtte og at undersøge tusinder af andre religioner, er ikke alene umulig, men formålsløs, da ingen andre religioner lære en absolut sandhed. Én sådan søgen er fyldt med skuffelser.

Hvorfor har et menneske brug for en så fast struktur i sin tro? Tro er overbevisningen om noget, som ikke er bevist og derfor som definition ikke kan bevise en absolut ”sandhed/tro” .Så hvorfor holde hårdnakket fast på en sand tro? Hvad er så svaret? Det er ikke et doktrin; Faktisk omtaler Jesus sjældent doktriner. Det er heller ikke en organisation; Jesus nævner ikke organisation. Bibelen viser at Kristus er ”sandheden”. Bibelens budskab er at følge og anerkende ham som frelseren.

                                                         Én Organisation

Én af de grundlæggende betingelser for at være et Jehovas Vidne er, at tilbedelsen af Gud kræver, at der er en mellemliggende organisation. Det bliver så håndfast indprentet i sindet hos et Jehovas Vidne, at selv når de har lært og accepteret, at VTS ikke har sandheden, er det almindeligt at føle et stærkt behov for at tilslutte sig en anden organisation for at udfylde tomrummet. Denne følelse skyldes den store vægt, VTS lægger på, at én skal være medlem af en organisation. Selv om at bibelen aldrig bruger ordet organisation, blev ordet fra 1950 – 2003 brugt 10,466 gange i Vagttårns bladet alene, med et gennemsnit på 7 gange pr. blad. Selv når sindet ved, at det ikke er ”sandheden” ekkoer VTS`s tankegang, som kan bedrage en person til at tro, at man har brug for en organisation og at der er ikke er nogen bedre end VTS`s organisation.

   Som sagt forekommer ordet organisation ikke i bibelen. I de første af de 25oo år før Jesus, var der ikke en eneste organisation og tilbedelse var ikke centreret ved medlemskab af en kirke. Der er beretninger om de mest gudfrygtige mænd, mennesker som Enok, Josef, Noa og Abraham. VTS lære at Job tjente Gud efter oprettelsen af nationen Israel. Selv om Job ikke havde nogen forbindelse til gruppen, sagde Gud om ham ” Der er ingen som ham på jorden” (Job 1:8)

 I de første kristnes tid lovede Jesus at være med sine følgere hele tiden, individuelt give dem støtte og vejledning gennem den hellige ånd.

  Matt. 28:20 ” og lær dem at holde alt hvad jeg har befalet jer. Og husk at jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning.”

  1.kor. 6:19 ” Er I ikke klar over at jeres krop er et tempel for den hellige ånd som er i jer, og som I har fået fra Gud? I tilhører ikke jer selv”

(se evt. Apg.1:18 ; Apg.2:38 ; Apg.16:6 ; Rom. 8:26-27)

Da den samaritanske kvinde spurgte, om hvor man skulle tilbede, viste Jesus at et fysisk sted ikke er nødvendigt, ved at svare:

  Johs. 4:23 ” Men den tid kommer, og den er her nu, hvor de sande tilbedere vil tilbede Faren i ånd og sandhed, for det er den slags tilbedere Faren søger ”

En person kan med rette tilbede alene eller i grupper. Jesus lovede, at han ville være med sine følgere uanset, om de var mange eller få sammen.

  Matt. 18:20 ” For når to eller tre er forsamlet i mit navn, er jeg midt iblandt dem.”

   At møde andre for at tale om emner af religiøs karakter til et måltid eller kaffe kan være fornøjeligt, synspunkter fra andre giver et balanceret syn på tingene og kan være mere opmuntrende end at blive belært fra en talerpult.

    Det ligger i menneskets natur at søge socialt samvær, at være en del af en gruppe. Dette er ikke et behov Gud har, men menneskets. En kirke er ikke vigtig i tilbedelsen, men der kan være fordele ved store forsamlinger og det er ikke forkert. Jøderne havde store festivaller og holdt store møder i templet. Jesus talte med 3000 ikke-kristne på et bjerg. Apostlen Peter talte til en stor forsamling, hvor der bagefter blev døbt3000. Der blev oprettet grupper af de første kristne ”.....så hele menigheden kan blive styrket ” (1.Kor. 14:5 ) Kristne grupper mødtes i huse med ligesindede for at tilbede Kristus. Som det er almindeligt i sociale grupper underviste de mere erfarne de mindre erfarne. (Apg.20:28)

Oprettelsen af menigheder viser en struktur, men det er ikke ensbetydende med en organisation som forlanger blind lydighed. Man havde friheden til at debattere forskellige synspunkter uden frygt for repressalier, som med eksemplet hvor menigheden var uenig omkring omskærelse. Når der opstod uoverensstemmelse mellem de ældre mænd, blev de altid enige, enigheden var for ikke at blive en byrde for menigheden. (Apg.15:28)

                                                             Hvad Nu ?

Tilbedelse handler om tro på Gud, så hvad er grunden til ønsket om at tilhører en religion? Det er måske på grund af læren og ritualerne, men for de fleste er det socialt fællesskab. I søgningen efter en religiøs gruppe, er det mest vigtige at huske, at man har friheden til at vælge. Find den gruppe som er mest egnet til at støtte én i ens tilbedelse af Gud.

  At undersøge andre religioner kan hjælpe et Jehovas Vidne til at flytte sig fra fortidens erfaringer og den konstante gentagelser af VTS doktriner i ens sind. Det er bedre end at isolere sig og forsøge at skabe en mere rigtig version af VTS`s sandhed eller skabe en opfattelse alene grundlagt på den dårlige erfaring med Jehovas Vidner. Ved at mødes med andre og kunne dele sine oplevelse som vidne med andre, kan også være en hjælp.

   Det er almindeligt at mennesker bliver medlemmer af Jehovas Vidner på et tidspunkt, hvor de er i en sårbar situation i deres liv. De bliver tiltrukket af løftet om venner og budskabet om at leve evigt i paradiset. Hvis man ønsker, at det skal være sandt, vil man også se det som sandt, på trods af de doktrinære og historiske fejl. Det er uheldigt, at disse løfter kun er lokkemad. Når man først hænger på krogen, vil højkontrol religioner som VTS manipulere disse mennesker til en overbevisning om, at de er værdiløse syndere, hvis de ikke strengt følger VTS fortolkning af det at være kristen. Denne erfaring skulle gerne gøre én mere forberedt i at undgå fremtidige forsøg fra andre højkontrol grupper. Det er vigtigt at lære de kriterier, som hjælper en til at genkende de grupper, der bruger coersive persuaion (stærk/underfundig overtalelse)

   Med over 10.000 religiøse højkontrol grupper og 30.000 kristne trossamfund på verdensplan, er det umuligt at undersøge hver eneste gruppe og ulogisk at tro, at der er én særlig gruppe med den rette tro. Der findes ingen gruppe, som kender eller lærer absolut sandhed., det er derfor tilrådeligt at styre langt udenom de grupper, hvor lederen/lederne forsøger at opnå fuld kontrol over éns liv og meninger, som fratager den enkeltes grundlæggende menneskerettigheder og frihed. At finde den eller det rigtige er ens personlige valg. Religionsfrihed betyder, at man har frihed til at vælge religion til, men også fra! Kulturen i de forskellige kirker er vigtigere end den individuelle doktrin. Er medlemmerne venlige, accepterende, fornuftige og hjælpsomme? Én af de store fordele ved kristendommen er forskelligheden, som er en del af religionen. Det Nye Testamente har ikke en lang liste af regler og love, men kun principper. Disse principper kan man efter eget valg bruge i ens liv og den kultur man lever i.

   Det oprindelige formål med VTS var ikke at blive isolationister eller en kontrollerende gruppe. Russell fastslog, at Bibelstudenterne ikke skulle kendes ved sekterisk navn, men kun så enkelt som kristne.

   ” Vi vil altid afvise, at blive kaldet noget navn, andet end vores Hoved---Kristus---forsat holde fast i, at der ikke kan være nogen opdeling blandt dem som hele tiden er ledt af hans Ånd og eksemplet som er blevet gjort kendt gennem hans ord”, Zion"s Watch Tower Marts, 1883,s.6 (oversat fra engelsk)

Russell og gruppen han var var med i, ville så samles for at studere bibelen. Kærlighed skulle være den identificerende faktor mere end en indviklet doktrinær enhed. Russell forstod at en tvungen doktrinær enhed ville blive kilden til frafald og mental fangenskab.

  ” At forsøge på at overtale alle til at tænke ens om alle emner, vil kulminere i et stort frafald; Enigheden i den tidlige kirke, grundlagt alene på det enkle budskab og kun bundet af kærlighed, blev erstattet af den romerske kirkes slaveri af Guds børn, ud fra den nedgørelse et tusindtal stadig lider og er svage”, Zion's Watch Tower Sep. 1893,s.264 (oversat fra engelsk)

Dette er mentalt sundere end konceptet om en streng afhængighed af en organisation, som kræver ubetinget lydighed. Efter forudsigelsen om, at Harmagedon ville komme i 1925 slog fejl, omstrukturerede Rutherford idéerne om et doktrin og organisation. Det påbud i Matt.28:19 at ”gøre disciple” (missionsbefalingen) betød nu ikke længere at skabe nye Kristi disciple, men flere følgere af Rutherfords organisation. William J. Schell skriver om overgangen fra Kristus til organisation i bogen 30 Years a Watchtower Slave Abridged Edition 2001 . Han forklare at i begyndelsen af 1926;

” Ikke længere, som i de gode gamle Bibelstudenter dage skulle vi følge Jesu befaling i Matt.28:19 at gøre disciple for Kristus, for at blive kristen. De skulle nu blive en del af os som Guds Organisation ellers høste konsekvenserne som automatisk vat at man hørte til Satans organisation i Harmagedon!” (s.69) ” Hjemme Bibel studie ophørte til i stedet bogstudie, med Selskabets bøger og tekster i stedet for Bibelen, og Bibelen position faldt, til kun at være en bog man refererede til.”(s.101) (oversat fra engelsk)

I bogen The Myth of Certainty: The Reflective Christian; the Risk of Commitment InteVarsity Press, 1986, 1992 s.220 Professor Daniel Taylor advare om at denne overgang er almindelig:

” Hoved formålet for alle institutioner og subkulture er at beskytte sig selv. Beskyttelsen af troen er centralt i Guds plan i menneskets historie; bevarelse af en bestemt religiøs institution er ikke. Forvent ikke at dem som leder institutionen, er særlig forstående overfor forskellen. Gud har ikke brug for en bestemt person, kirke, trossamfund, trosbekendelse eller organisation for at opnå sine mål.

 Ikke desto mindre at stille institutionen spørgsmål er for mange ensbetydende med at angribe Gud; noget som ikke tolereres længe. Formegentlig forsøger de at beskytte Gud......Men i virkeligheden beskytter de dem selv, deres syn på verden, og deres følelse af sikkerhed. Denne trussel bliver ofte mødt, eller undertrykt selv før den viser sig med magt.....Institutioner viser deres magt tydeligst ved udtalelser, fortolkning og gentagelse af reglerne i subkulturen."

Professor Taylors kommentar kan hjælpe med at forklare, hvorfor religioner kan blive undertrykkende til det punkt, hvor der bliver tyet til udelukkelse, krig eller korstog. Ved valget af et nyt trossamfund, tal da med tidligere og nuværende medlemmer og undersøg begge sider af synspunkterne, brug eksempelvis internettet. Sammenlign det med de 8 kriterier , som Lifton (se emnet: frygt,tanke kontrol) har opstillet for at kunne identificere grupper, som bruger tankekontrol. Mange religiøse grupper viser et højt kontrol niveau og det er en god indikator for en gruppe, man skal undgå. Hvis en religion ikke føles rigtig for én, er det nok fordi den ikke er.

  Hvis en religion er streng og intolerant overfor andre, går de udover, hvad bibelen siger. Jesus advarede mod dem som ” de lærer andre at følge menneskers bud.” (Matt.15:9) Når lederne i en religiøs gruppe (og ikke religiøse) ikke udsættes for kritiske spørgsmål, udvikles der en uetisk måde at tilbede på. Det estimeres, at der alene i USA, er 3000 sekter, som opfylder de kriterier, som Lifton giver. Store organisationer, som fremmer den slags usund tilbedelse, er normalt refereret til som sekter og høj kontrol grupper. Generelt for disse grupper er at udelukkelse er resultatet af, at man ikke lever op til ledernes krav. Det er grupper som Jehovas Vidner, Mormoner og andre kristne grupper. Katolikkerne har lignende opbygning, men i denne moderne tid, er de blevet mindre rigide i at håndhæve disse regler.

                                                   Hvilket Trossamfund

Der er ikke noget bestemt sted for et tidligere Vidne. Mange Jehovas Vidner er så desillusionere på grund af deres religiøse oplevelser hos VTS, at mange frygter at blive bedraget af en anden gruppe. Nogle mister deres tro og bliver ateister eller agnostiker, ofte meget skeptiske overfor muligheden for, at noget kan bevises som sandt. Andre igen finder trøst i ikke-fordømmende trossamfund, som prædiker fred, som eksempelvis Buddhisme. Dem der vælger at holde fast i troen på bibelen, søger generelt imod en mindre dogmatisk religion eller holder op med at tro, at det er nødvendigt at tilhører nogen religiøs gruppe. Mange beholder deres kærlighed til Gud, men oplevelsen med VTS gør dem mistænksomme overfor at blive medlemmer af en ny gruppe. Modsat er der også stor risiko for, at man bliver tiltrukket af en ny højkontrol gruppe, fordi den tilbyder en social struktur, som man er bekendt med.

   Der er flere muligheder for dem som vælger at forblive kristne. Protestantiske religioner er kendte for tidligere vidner, da de holder sig til ” sola Scriptura”, det samme princip VTS holder sig til, som er bibelen alene. Nogle tiltrækkes af Baptisterne, på grund af deres aktive deltagelse i forkyndelsen og missionær arbejde. Andre igen er mere trygge med den anglikanske kirke, som er decentraliseret på samme måde som de tidlige kristne.

   Der er mange kristne fællesskaber, som er baseret på kærlighed til Jesus og en etisk livsstil uden fordømmelse og skyld. Da VTS har meget lidt at tilbyde børn, har mange etiske kristne kirker organiseret søndags skoler, sociale begivenheder, lejrture og aktiviteter for børn.

  Nogle tidligere vidner forsætter med at være meget imod Treenighedslæren og har svært ved at tilslutte sig kirker, som tror på Treenighedslæren. Men det er muligt at tilslutte sig trossamfund, uden at man skal forstille sig Gud som Treenig. Mange kirkegængere forstår ikke Treenighedslæren og taler om Faderen og Sønnen som to adskilte personer.

 Traditionelt lærte den Katolske og Protestantiske kirke om Helvede, endnu et doktrin som tidligere vidner har det svært med. I dag lære kirkerne ikke mere om Helvede. Der er også enkelte trossamfund indenfor Protestantiske grupper som Baptister og Lutheranere, som ikke længere lære om et brændende Helvede. I 1996 ændrede den Anglikanske kirke læren om et sted med evig pine til ” total ikke-eksistens”. Hos kirker, som ikke har en Helvedeslære, er der for det meste to veje vedrørende den evige fremtid for mennesker, der var uretfærdige mens de var på jorden.

  * Universel forsoning; hvor alle med tiden opnår frelse og forsoning med Gudfrygtig

  * Udslettelse; at de uretfærdige bliver straffet med evig udslettelse. (som lært Jehovas Vidner og Adventisterne)

 Generelt deler alle religioner en lignede kerne i deres mytologi , deler ritualer, spirituelle oplevelser og tilbedelsen af en skaber. Kernen i de fleste religioner er troen på en øverst stående almægtig skabene Gud. Dette koncept er meget anderledes, end det koncept VTS har om en enkelt organisation, som har den absolutte sandhed, men de som er realistiske forstår, at en persons religion ofte afgøres mere af kulturen end den absolutte sandhed.

   Det er et godt tidspunkt at overveje fordelene ved religiøse institutioner og den visdom, som kan findes i et trossamfund. Er religion også årsagen til fordomme og krig. De fleste trossamfund har tendens til at have den holdning, at de alene har sandheden. I det ekstreme har det ledt til korstogene, heksejagt og terrorist angreb; moderne religioner som VTS kan resultere i fremmedgørelse og udelukkelse af familien. Er det logisk, at Gud kun tilhører mennesker fra en bestemt tro?. Folk har generelt den religion, som enten landet eller familien har. Ville en retfærdig Gud fordømme eller udslette et menneske for ikke at tilhører en religion, som han aldrig har hørt om? Forlanger Gud overhovedet, at vi skal have et tilhørsforhold med religion overhoved?

                                                             Hårde Tider

   Når man forlader Jehovas Vidner, skal man ikke føle sig lokket eller tvunget til at deltage i en ny kirke. Lad der gå mindst ét år, før man overvejer at forpligte sig til en ny gruppe. Tid er vigtigt for at hele og en personlig evaluering skal finde sted for at finde ud af, hvilken vej man skal vælge i sit liv. Traumet ved at forlade VTS er voldsomt og leder en til hurtigt at finde ud af, hvem man virkelig er. Før man beslutter sig til, hvor man vil hen, er personlige overvejelser om sig selv nødvendige. Svar på spørgsmål som: ” Nu hvor alt det jeg troede jeg vidste er væk, hvad tror jeg så virkeligt på?” Først da er en person klar til at overveje at tilslutte sig et nyt trossamfund. Fald ikke igen for en gruppe eller et trossystem, på bekostning af et succesfuldt og lykkeligt liv grundlagt på virkeligheden.

  De følelsesmæssige skader man får ved at lægge sin fulde tillid til en organisation, som har manipuleret med dit liv regelmæssigt, resulterer i følelsesmæssige problemer, meget lig med at komme ud af en familie eller et forhold, hvor der har været overgreb. Det at opleve at ens familie og venner afviser én til fordel for en organisation leder mange på en selvdestruktiv kurs. Mange har behov for medicin eller professionel rådgivning fra en psykolog, der tilbyder kognitiv adfærds terapi, for at kommer igennem den hårde tid. Det vigtigste er dog, i tiden lige efter at man har forladt gruppen, at have gode venner og familie der støtter DIG. Det kan være meget svært, især hvis man er vokset op som et vidne, da man har brug for meget tid til at lære at begå sig i samfundet og opbygge nye venskaber. Kontakt til tidligere vidner kan være en stor hjælp.

    Som vidne på godt og ondt gik man op i doktrinerne i hver en detalje. Disse regler, grundlagt på gamle mænds værdier fra det 19. årh. amerikanske kultur, blev din egen ”sandhed” og styrede hvad du troede på i så forskellige emner som kosmologi, moral, palæontologi og teologi. Det havde indflydelse på din opfattelse af forhistorien, vurdering af nutidige hændelser og håbet for profetisk fremtid. Éns adfærd fra dag til dag blev styret af specifikke regler eller ”samvittigheds spørgsmål”. Disse regler var grundlag for en stærk mening om andre menneskers tro og adfærd, éns tid blev fyldt med aktiviteter og venner, var dikteret i detaljer.

   Man står foran en stor læreprocess, da så godt som alle livets områder skal genovervejes. Det er for nogle uoverkommeligt og for andre en fantastisk oplevelse. Lad tiden udvikle dig, uden at blive manipuleret af andre. Bliv medlem af forummer på Facebook for tidligere vidner f.eks. kontakt jvfakta på e-mail, hvor man kan blive medlem af grupper anonymt. Man vil hurtigt opdage, at andre har oplevet det samme og der er meget at lære om, hvordan man kommer videre,ved hjælp af andres erfaringer.

                                                        Konklusion

   Der vil uundgåeligt opstå et tomrum, når man mister sin tro og netværket af familie og venner. Det er den frygt for at miste, der får én til at spørge: ” Hvor skal jeg ellers gå hen?” -Men spørgsmålet bør ikke være grund til at undgå konfrontation med virkeligheden om VTS. Når den virkelighed er helt kendt og forstået, da er man klar til at tage en afgørelse, om hvor man nu vil hen. At kunne tænke selvs,ændigt som et menneske kræver mod, et fornuftigt sind har en naturlig vilje til at blive alt det. som man har talent for.

Måske nyder man det at være et Jehovas Vidne og vælger at forsætte som et, men vær i det mindste bevist om, hvor meget kontrol man tillader, at Organisationen har over ens liv. Der er mange Jehovas Vidner som ved at VTS`s lære er falsk, men forsætter med at komme til møder for familie og venners skyld. Modsat føler mange, at den eneste måde at opbygge et virkeligt liv på er at afskære alle bånd . Nogle bliver udelukket, andre vælger at udelukke sig selv (skriver et udmeldelses brev), andre igen holder op med at komme til møderne m.m. og forsvinder langsomt fra gruppen. Det at forlade kan være meget svært og der er ingen let løsning. Det er som en pool med koldt vand, nogle går langsomt i, andre hopper i, men at går langsomt i forlænger bare pinen.

   Man har sandsynligvis brugt meget af ens liv på at følge andre menneskers regler for at opfylde en drøm. Fantasi forhindre en i at forholde sig til den virkelige verden. Som et Jehovas Vidne var man tvunget til at undertrykke sin egen lykke, tilfredshed og mål og erstatte dem med VTS`s mål, vente på løftet om en bedre fremtid. Disse ting kan nu udskiftes til fordel for ens egne mål ud fra ens egne valg.

Vær sikker på-- at den smerte som følger af brudte løfter vil gå over. Meningen med livet vil ikke forsvinde fra dit liv. Man vil stadig være sig selv og livet vil forsætte med alle sine fantastiske opture og knusende nedture. På trods af den konstante smerte over, at ens familie og venner til stadighed afviser én, fortæller de fleste tidligere Jehovas Vidner om, at de er gladere og sundere efter, at de forlod religionen. Måske vælger man en mindre invasiv religion eller helt komme til den konklusion, at tro ikke kan bevises og vælger at blive agnostiker eller ateist .