Treenigheden

Jehovas Vidner har ikke den opfattelse, at Gud er treenig og bruger derfor det som en indikator for, at de alene har den sande tro. Men, for at støtte op omkring deres doktrin, som bygger på den Adrianske forståelse. Ud fra det synspunkt definere VTS fejlagtigt Treenigheds læren, gør brug af fejlcitering af kilder og undlader at anerkende det store antal af kristne som ikke tilbeder en Trinitær Gud.

Denne artikel har ikke tilformål at løse en 2000 år lang debat om Guds natur, men fokuser på at vise de upræcise udtalelser og vildledende metoder som VTS gør brug af, for at finde støtte for deres egen doktriner.

VTS hævder, at de alene har den rette forståelse af Gud og Kristendommens holdning er af hedensk oprindelse.

” Kristenhedens ukristne lære om en treenighed bestående af „Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd“, vil af hele den oplyste menneskehed blive forkastet som en gudsbespottelig, hedensk løgn.” Paradiset genoprettet (pm), 1973, s. 388

Denne os-og-dem opfattelse fejler i at anerkende, at der er andre grupper som deler den samme opfattelse som VTS. Som er den Arianske forståelse af Gud, derudover, er der et større antal af andre forskellige opfattelser med hensyn til Guds natur, som er:

 * Trinitarismen

 * Tritheisme

 *  Adoptionisme

 *  Binitarisme

 *  Modelisme

 * Utilitarisme/Arianisme

Assemblies of Yahweh og nogle af Church of God grupper følger en Binitarsk trosopfattelse og millioner af tilhængere af Pinse bevægelsen er ikke Trinitær , men Modelister. VTS anerkender ikke, det store antal af kristne som ikke Trinitare.

 Stråmands argumentet bruges ved, at præsentere en persons holdning fejlagtigt også angribe denne fejlagtige opfattelse. VTS gør dette ved at definere Treenigheden forkert og utilstrækkelig. Når Treenigheden bliver forklaret, blander VTS Trinitær og Modalistiske koncepter sammen og skaber derved en forvirrende og inkonsekvent lære som ikke forklare noget. Modalistiske koncepter bliver beskrevet som Trinitær, det på trods af, at VTS i sin Watchtower CD 2017 ikke har en artikel om Modalisme eller en forklaring. Ved ikke at forklare de forskellige lære og blander doktriner, misrepræsenterer VTS Treenigheden, derved gør VTS det umuligt for et Jehovas Vidne, at danne sig en informeret menig.

                             Upræcise forklaringer om Treenigheden

   Definitionen på Treenigheden er en Gud i tre personer ; ikke ikke tre Guder, tre Guder i én eller tre Guder i én Gud. Det bliver beskrevet i den Athananske trosbekendelse. (Se www.denstoredanske.dk) ” at Faderen er Gud, Sønnen er Gud og Hellig Ånden er Gud og dog er de ikke tre Guder men én Gud .”

VTS fremstiller Treenighedslæren fejlagtigt ved at sige ” tre guder i én”. Det er stråmands argumentet eftersom det ikke er læren om Treenigheden.

” Watch Tower skrev i juni 1882:...... Det var derfor på dette tidspunkt læren om tre guder blev opfundet —Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligånd.“ bogen-Jehovas Vidner –forkynder af Guds Rige, 1993,s. 125

  ” for den vederstyggelige afgudsdyrkelse der præger kristenhedens og hedenskabets trossamfund. De tilbeder ikke længere skabninger eller følger denne verdens religiøse skikke, såsom overholdelse af gudvanærende „helligdage“. De tilbeder ikke tre guder i én, den såkaldte treenighed, men de er forenede som ét folk der tilbeder den eneste sande Gud, Jehova” vagttårnet 1.juni,1984, s. 23

” ...eller at Gud er tre guder i én...” vågn op! 22.jan.1989,s.23

” Hvis der kun findes én Jehova, hvordan kan han da bestå af tre personer — Gud Fader, Gud Søn og Gud den Hellig Ånd — sådan som treenighedslærens tilhængere hævder?“ vagttårnet 15.juli,1970,s.319

”Kristenheden efterligner de hedenske folk i Asien når den lærer at Gud udgør en treenighed, tre guder i én person ” vagttårnet 15.april, 1962,s.179,paragraf 35 (se også: vt. 1/4,1988,s.19; vt 15.marts,1989,s.18)

Det der beskrives ovenfor er ikke Treenighedslæren. Det læres ikke at det er ” tre guder i én”. Tilhængere af treenighedslæren går fuldt ind for det der står i 5. Moseb. 6:4 at ” … Jehova vores Gud er én Gud ” Der er en sand Gud ved hans natur, som eksistere som Faderen, Sønnen og Den Hellige Ånd.

  VTS forsøger derefter at bevise, at Jesus ikke er ligestillet i forholdet til sin Fader, det gøres helt uden at forklare hvad man mener med ordet ligestillet. Så tidligt som hos de Apostolske fædre, var der etableret en adskillelse mellem positionen og den essentielle forhold mellem Guddommen. Ontologi (filosofi, studiet af det som eksistere og hvordan det eksisterer) og økumenisk(samarbejde) af Jesu Guddommelighed. (se denstoredanske.dk under emnet treenighed) Jesus er næst efter Faderen, i form af hans eksistens eller stilling, men er ligestillet med hensyn til hans natur. Ontologisk er Faderen, Sønnen og den Hellige Ånd er den samme/ens i deres natur, Økumenisk har de forskellig position.

   For at illustrere det : en konge har en højere økonomisk position end hans undersåtter, men det gør ikke at kongen som menneske eller natur er mere værd end alle andre, så ontologisk er kongen og hans undersåtter ligestillet. For at få et mere nøjagtigt billede af Treenigheden kan ikke opnås uden at man adskiller de ontologiske og økumeniske elementer fra hinanden, Men VTS nævner aldrig disse koncepter. (herfra jvfakta, kan der kun opfordres til at lave sin egen granskning omkring emnet)

kilde:Tim Martin

                                                   Kilder der fejlciteres

Når der citeres, er det en forudsætning, at budskabet i det originale citat er tydeligt, selv når det bruges parenteser (…) En klassisk kilde til fejlciteringer, ses i VTSs publikation ” Skal man tro på treenigheden (ti), 1989 ” I brochuren bruges ofte (…) til at skjule ord som ” men (but)”, ” hvorimod ( however)” , ” derfor (therefor)” det gøres for at kunne give en helt anden forståelse end den der gives i den originale kilde. Derudover, er den meget sparsommelige/manglende henvisninger til kilden, navn, dato, side gør det svært og meget tidkrævende, at finde det originale citat. Her følger en række eksempler på fejlciteringer i brochuren ” Skulle man tro på treenigheden”

Et af VTSs mest favorit citat, som de ofte bruger i deres publikationer er:

” „Formuleringen ’én Gud i tre Personer’ var ikke helt fastlagt og ikke fuldt optaget i det kristne liv og den kristne trosbekendelse før i slutningen af det 4.århundrede.... Hos de apostolske Fædre var der intet der blot tilnærmelsesvis lignede denne tanke eller opfattelse.“ —New Catholic Encyclopedia.” --brochuren--Skulle man tro på treenigheden,(ti) s. 7

 Dette citat er fra New Catholic Encyclopedia, s. 299 (1967, vol. XIV (14)) Fejlciteringen kan ses hvis man forsætter med at læse på side 300

  ” Hvis det er tydeligt på den ene side, at dogmet om Treenighed i sin strenge forståelse af ordret, er det kommet senere, som er produkt af 3 århundreds eftertanke og debat, det er også tydeligt på den modsatte side at syndsforladelse i Faderens, Sønnens og den Hellige Ånd-- som derfor er elementær i Treenigheden --- går helt tilbage til tiden for kristendommens begyndelse.” (oversat fra engelsk)

                                               Treenighedens historie

    VTS giver et forkert forståelse af treenighedens udvikling, når der gives indtryk af at de første kristne ikke troede på treenigheds læren, at den først blev introduceret århundreder senere af Konstantin.

  ” En anden falsk lære, som blev udtænkt nogle århundreder senere, var den såkaldte hellige treenighed” vagttårnet 1.dec. 2006, s. 6

   ” Og mens adskillige østromerske kirker var tilbøjelige til at følge Arius, der fornægtede læren om en treenighed, var Rom hurtig til at antage den hedenske forestilling om en treenig Gud. I begge disse anliggender traf kejser Konstantin en afgørelse til gunst for Rom. Han gjorde det ved at ophøje helligholdelsen af søndagen til lov i 321 e.v.t. og ved at gennemtrumfe treenighedsdogmet ved kirkemødet i Nicæa i 325. Han sammensmeltede frafalden kristendom med hedensk romersk kultvæsen og gjorde denne „universelle“ eller „katolske“ form for tilbedelse til statsreligion” vagttårnet 15.dec. 1983, s. 7

    I Treenigheds brochuren fra 1989, bliver de før-nikæske-fædre fejlagtige fremstillet, som om de støtter VTS opfattelse, af Jesu Guddommelighed.

   ” DE FØRNIKÆNSKE fædre anerkendes som de førende religiøse lærere i de første århundreder efter Kristi fødsel. Det er derfor interessant at se hvilken lære de fremholdt. Justin Martyr, der døde omkring år 165, omtalte den førmenneskelige Jesus som en engel der var skabt og som var „en anden end den Gud der har skabt alt“. Han sagde at Jesus var ringere end Gud og at han „aldrig gjorde andet end hvad der var universets Skabers vilje at han skulle gøre eller sige“. Irenæus, der døde omkring år 200, sagde at den førmenneskelige Jesus eksisterede adskilt fra Gud og var underlagt ham. Han påpegede at Jesus ikke er ligestillet med „den sande og eneste Gud“, som er „den øverste over alle, og foruden hvem der ikke findes nogen anden“. Clemens fra Alexandria, der døde omkring år 215, omtalte den førmenneskelige Jesus som „en skabning“, men betegnede Gud som „den uskabte og uforgængelige og eneste sande Gud“. Han sagde at Sønnen „kommer næst efter den eneste almægtige Fader“ men ikke er ligestillet med ham. Tertullian, der døde omkring år 230, fremholdt Guds overhøjhed. Han skrev: „Faderen er forskellig fra Sønnen (en anden), da han jo er større; ligesom den der avler, er forskellig fra den der avles; den der sender, forskellig fra den der sendes.“ Han skrev også: „Der var engang da Sønnen ikke var til..... Før alt blev til, var Gud alene.“ Hippolytos, der døde omkring år 235, omtalte Gud som „den ene Gud, den første og den eneste, alles Skaber og Herre“, og sagde videre: „Intet var af samme alder som han ….. Men han var én, alene med sig selv, og fordi det var hans vilje, lod han noget blive til som ikke før havde været til,“ som for eksempel den skabte, førmenneskelige Jesus. Origenes, der døde omkring år 250, sagde at „Faderen og Sønnen er to substanser ….. to ting hvad væsen angår“, og at „i sammenligning med Faderen er [Sønnen] et meget lille lys“. Bibelens og historiens vidnesbyrd understreger altså at treenighedslæren var ukendt i hele den tid Bibelen blev skrevet og i flere hundrede år derefter” brochuren—Skal man tro på treenigheden, s. 7

  Det der fremlægges af VTS er stærkt vildledende. Efter at man har gennem gået de følgende citater fra de før-nikæske-fædre, bliver det klart, at de første kristne lærte at Jesus var evig og Gud . Ordet Treenighed og den udvikling var i sin begyndelse, i det 2. århundrede, ikke i det 4. århundrede under Konstantin.

Omkring år 250 e.v.t. Skrev Tertullian i TERTULLIAN'S TREATISE AGAINST PRAXEAS (husk hyper link) at folk ” beholdt det at Faderen, Sønnen og Ånden er identisk, til fordel for monarki, på bekostning af økonomi ….” Dette udsagn viser at treenighedslæren allerede var velformuleret på den tid og Tertullian går videre med at forklare at de tre er ikke identiske, eftersom de adskiller sig som herskere, men er lige i position.

Det følgende selvmodsigende citater giver et godt indtryk af det niveau eller kvalitet VTSs informationer har.

” Tertullian fremholdt dog ikke nogen treenighedslære” --Brochuren –Skulle man tro på treenighed, .s5

”Hans fejlslagne bestræbelse på ved hjælp af en anden teori at bevise at Jesus var Gud, fik ham til at danne formlen „en Substans, tre Personer“. Ved hjælp af denne formulering søgte han at vise at Gud, hans søn og den hellige ånd var tre særskilte personer der eksisterede i én guddommelig substans. Tertullian blev derved den første der anvendte det latinske ord trinitas (treenighed) om Faderen, Sønnen og den hellige ånd. Vagttårnet 15.maj, 2005,s.31

                                    Støtten for Binitarisme og Treenigheden

   2. Moseb. 20:2-3 siger: “Jeg er Jehova din Gud, som førte dig ud af Egypten, ud af slavehuset. Du må ikke have andre guder end mig ”

   Udviklingen af Treenigheden skete på grund af en opfattelse som VTS igennem hele sin historie har haft problemer med; at Jesus i det NT bliver beskrevet som Gud . Helt optil 1954, tilbad Jehovas Vidner både Jehova og Jesus. Af den grund, kunne Jehovas Vidner blive anset som polyteister.

 De første kristne var også i vildrede over dette koncept, fordi bibelen beskriver Jesus som en gud, som er værdig til bøn og tilbedelse, vor evige skaber. I stedet for at antage et polyteistisk tilgang, at tilbede hver af guderne individuelt, Faderen og Sønnen, valgte de første kristne at beskrive dem begge som af samme natur, som en del af den eneste Gud; En Binitaristisk holdning. Som det er støtte for i NT.

  Hvor Jesus bliver henvist til som Gud

  Johs. 20:28-29 ” Min Herre og min Gud!” udbrød Thomas. Jesus sagde: “Er det fordi du har set mig, du har fået tro? Lykkelige er de som ikke har set og alligevel tror.”

   Esa. 9:6 ”for der er blevet født os et barn,der er blevet givet os en søn,og på hans skulder skal styrer hvile. Hans navn skal være Vidunderlig Rådgiver, Vældig Gud, Evig Far, Fredsfyrste.”

 Johs. 1:1 ” I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud. ”

Hvor Jesus bliver beskrevet som Skaberen

 Esa. 42:5 ” Dette siger den sande Gud, Jehova,himlens Skaber, Den Mægtige der har udspændt den, den der har udbredt jorden med alt hvad den frembringer, den der giver åndedræt til dem der bor på jorden, ånd til dem der vandrer på den”

 Johs. 1:2-4 ” Han var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til gennem ham, og uden ham er ikke en eneste ting blevet til. Hvad der blev til ved ham, var liv, og det liv betød lys for menneskene.”

  Hvor Jesus bliver tilbedt

  Mat. 2:11 ”De gik ind i huset og så den lille dreng hos hans mor, Maria, og de kastede sig ned og viste ham ære[proskune-tilbedelse].”

  Heb. 1:6 ” Og når Gud igen bringer sin Førstefødte til menneskenes verden, siger han: “Lad alle Guds engle vise ham[Jesus] dyb respekt[proskune-tilbedelse]”

  De fleste andre bibel oversætter det græske ord proskune til tilbedelse. Når VTS NVT oversætter proskune bliver det oversat til tilbedelse, når der referes til engle, mennesker eller Jehova. Når Jesus omtales, oversætter VTS proskune konsekvent til ”ære” eller ”ærbødighed i stedet for tilbedelse.

Hvor Jesus bliver bedt til

  Apg. 7:59 ” Mens de stenede Stefanus, sagde han indtrængende: “Herre Jesus, tag imod min ånd ”

  Hvor Jesus bliver omtalt som evig

 Mika 5:2 ” Og du, Betlehem Efrata, du som er for lille til at blive regnet blandt Judas tusinder,fra dig vil jeg lade den der skal være hersker i Israel, udgå. Han stammer fra en fjern fortid, fra ældgamle dage. ”

  1. Johs. 1:2 ” ja, livet blev gjort kendt, og vi har set det og vidner om det og fortæller jer om det evige liv som var hos Faren, og som blev gjort kendt for os”

  At Jesus er værdig, til den samme ære som sin Fader

  Johs. 5:23 ” så alle kan ære Sønnen ligesom de ærer Faren. Den der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faren som har sendt ham. ”

  Johs. 5:23 bliver betragtet som det stærkeste argument for, at Jesus er Gud, i Kommentarer fra Burton, Cougman´s og John Calvin, fordi skriftstedet viser at æren til Jesus og Faderen skal gives lige. Det er også i overensstemmelse men det i forgående vers Johs.5:18 at ” Derfor var jøderne endnu mere opsat på at dræbe ham, for ikke alene overtrådte han sabbatten, men han kaldte også Gud sin Far og sidestillede sig selv med Gud"

  Skriftsteder fra det GT som henviser til Faderen, bliver gentaget i det NT, men der henvises til Jesus.

 En snuble sten

  Esa. 8:13-14 ” Hærstyrkers Gud, Jehova – det er ham I skal betragte som hellig,ldet er ham I skal frygte,og han skal være den der får jer til at skælve.” Han vil blive som en helligdom,men også som en sten at støde sig på og som en klippe at snuble over for begge Israels huse,som en fælde og en snare for indbyggerne i Jerusalem. ”

   1. Pe. 2:6-8 ”Der står jo i Skrifterne: “Se! Jeg lægger en udvalgt sten i Zion, en værdifuld hjørnegrundsten, og ingen der tror på den, vil nogensinde blive skuffet.” Det er altså for jer han er værdifuld, fordi I tror. Men for dem der ikke tror, er han blevet den sten der står sådan om: “Den sten bygmestrene forkastede,j er blevet hovedhjørnestenen.” Og den kaldes også “en sten man kan snuble over, og en klippe man kan tage anstød af”. De snubler fordi de er ulydige mod ordet. Sådan var det bestemt at det skulle gå med den slags mennesker. ”

(se også Esa. 45:22-24-- Flp. 2:9-11 ” skal alle derfor bøje deres knæ” og Esa. 40:3 –Matt. 3:1-3 --- ”gør hans veje lige ” )

Jesus er den eneste, man kan opnå frelse ved

  Esa. 43:11 ” Jeg, jeg er Jehova, og ud over mig er der ingen frelser. ”

  Titus 2:13- ”...på at den store Gud og vores Frelser, Jesus Kristus ….

   ….....(3:4) Men da vores Frelser, Gud, gjorde sin godhed og sin kærlighed til menneskene kendt.

   …......(3:6) Denne ånd øste han ud over os i rigelig mængde gennem Jesus Kristus, vores Frelser ”

De overstående citerede skriftsteder, viser at Jesu følgere, tilbad Jesus som Gud, følgerne mente at Jesus er den samme som Jehova i det GT. På den anden side, er der en klar forskel i deres roller som Faderen og Sønnen i det NT. Måden at løse dette Mono/polyteistiske problem, var at de før-nikæske-fædre sagde at Gud blev repræsenteret i forskellige roller som henholdsvis Faderen og Sønnen.

   Med den udvikling som førte til Treenighed, med Hellig Ånden som Guds tredje person, er ikke så tydelig som dualiteten af Faderen og Sønnen. Denne opfattelse er på grundlag af Skriftsteder som

   1. Identificere Hellig Ånden som en personalet

   2. gruppe af tre personer som er samtidigt Den Hellige Ånds personlighed, er blevet fastslået ud fra at ”han” gør ting som kun en person kan gøre, den Hellige Ånd gør som følger:

  * Taler Apg. 13:2

  * Jeg har ”Ego” Apg.10:19-20

  * tænker Apg.15:28

  * Viser Følelser som f.eks. Kærlighed. Rom. 15:30

  * Har intellekt og lære fra sig Heb.9:8, Johs. 14:26, 1. Kor.2:13, Neh. 9:20

  * Har sin egen vilje 1. kor.12:11

    VTS identificere Satan som en person, ved at vise, at han gør ting, som kun en person ville gøre, så som at ” tale og tænke” ( vågn op! 8.maj, 1974,s.20 ” Satan Djævelen—et begreb eller en person?) De fleste kristne religioner er enige om, at Hellig Ånden er en person, ved at bruger denne metode. Af denne grund , er de religioner som ikke anerkender Treenigheden eller Hellig Åndens personlighed, Christadelphians og Kristne videnskabsfolk, de mener ofte også at Satan ikke er en person. VTS der imod har helt sin egen fortolkning, hvor Satan er bogstavelig og Hellig Ånden er ikke bogstavelig.

Skriftsteder som viser denne gruppe af tre personer Faderen, Sønnen og Hellig Ånden ses i Matt. 3: 16-17, Mar. 1:10-11, Luk. 1:35;3:22. Rom.15:30. Heb. 9:14, Tit. 3:4-7, 1. Johs. 5:5-6, 2.Kor.13:14

   ” ….at Herren Jesus Kristus’ ufortjente godhed og Guds kærlighed må være med jer, og at I alle må nyde det fællesskab den hellige ånd giver. ”

  Et nøgle skriftsted er Matt. 28:19 som gruppere de tre personer, Hellig Ånden er en person men at navn og ordet ”navn” bruges i ental og ikke flertal ” navne” det indikere at de tre personer deler det samme navn Jehova.

  Matt. 28:19 ”Gå derfor ud og gør folk fra alle nationer til mine disciple – døb dem i Farens og Sønnens og den hellige ånds navn ”

  Apostlen Paulus bruger også den samme ånd om både Sønnen og Faderen.

  Gal.4:6 ” Men fordi I er sønner, har Gud ladet den hellige ånd, som hans Søn har, komme ind i vores hjerter, og den råber: “Abba, Far!” 

 

                                                 VTSs historie

  Hos de første kristne afviste Adoptionisterne, Ebonisterne, Gnostikkerne, Marcionisterne og Arianerne Treenighedslæren. Det var i det 3. årh. uoverensstemmelser med Arius som ledte til det doktrinær klarhed om Treenigheden, ved de Nicænske og Athananske trosbekendelser. I det 12. årh. startede flere religiøse grupper at fremholde Arianisme og forsvandt senere ud af historien, de mest kendte var gruppen Carthars. Siden hen i det 17. årh. genoplivede flere protestantiske grupper det igen og det herunder følgende en nogle af de grupper, som i samtiden ikke anerkendte Modalisme eller Treenighed

    * Bibelstudenterne

    * Christadelphians

    * Christian Science

    * Jehovas Vidner

    * Mormoner

    * Russellitter

    * nogle Adventist Grupper

    * United Church of Christ

    *  United Church of God Grupper der brød udfra WorldWide Church of God

 Adventisternes påvirkning af Russell havde blandede synspunkter til Treenigheden, i begyndelsen var Russell´ samarbejdspartnere og dem som havde indflydelse på VTS, var tilhængere af Treenigheden, det gjaldt også Nelson Barbour og John Paton. George Storr troede på at Jesus er Gud, men troede, at forholdet mellem Faderen og Sønnen er et mysterium og anså ikke sin tro som hverken Ariansk eller Trinitær.

  I bogen Three Worlds, and the Harvest of this World ,1877,s.58 af Nelson Barbour og C.T. Russell ,bliver Christadelphians kritiseret for ikke at anerkende Hellig Ånden som en person.

   ” Jeg vil give eksempler på deres måde af tænke på. Ordrene Satan og Djævelen, så siger den overstående bog, betyder anklager eller modstander; og er kun Bibelske synonymer for synd . Og hvis de virkeligt holder fast i holdningen, som Christadelphians gør det, kan de bortforklare den Hellige Ånd. ”

   Den første redaktør hos Zion's Watch Tower var J.H Paton, en tilhænger af Treenigheden. Han skrev VTS bogen --The Day Dawn , 1880, s.225-- Der personificere Hellig Ånden, ved at skrive det med stort forbogstav ( stor forbogstav bruges for at vise at det handler om en person, i dag skriver VTS det med små bogstaver, for at vise at de afviser, at der er tale om en person) og henviser til Hellig Ånden som Han, Hans eller en person og Hellig Ånden er sammen flettet med Kristi ånd.

   ” Den Hellige Ånds arbejde er en af de vigtigste elementer i planen om åbenbaringen og frelse. Han er altid omtalt af frelseren, som en person, og kaldes ” sandhedens Ånd” Han indspirede mennesker til at skrive eller tale sandheden; og for det andet, gjorde Han det muligt for mennesker at forstå det. Ved at sammenligning dette med 1.Pet. 1:11, Vil det kunne ses at Hellig Ånden og Kristi ånd er sammenflettet”

  Russell udgav ikke artikler som modsagde Treenighedslæren før efter at Paton havde forladt VTS.

  Indflydelsesrige anti-trinitarianere som tidligere Baptist præst Henry Grew fra 1820´erne og George Stetson, Præst for Allegheny Advent Christian Church, fra hvem det tyder på at Russell fik sin senere holdning til Treenigheden. Første gang VTS fremholdt denne Arianske holdning, ses i Watchtower 1882 Jun p.369-377. Bogen—Jehovas Vidner-forkynder af Guds Rige,1993,s.123 virker det til at der refereres til denne artikel ved at skrive:

” Da broder Russell og hans medarbejdere var begyndt at studere Bibelen, varede det ikke længe før de indså at den Gud der beskrives i Bibelen ikke er kristenhedens gud”

  Guds natur blev yderligere omtalt i bind 5 af Studier i Skriften fra 1889. Men, Russell´ synspunkter var i strid med VTS nuværende holdning,eftersom Russell lærte, at Jesus både skulle tilbedes og bedes til.

  Op igennem det 20. årh. har Syvende-dags-adventisterne og Adventist kristne Kirke og Worldwide Church of God, alle ændret holdning til Treenigheden og Guds natur og accepteret Treenighedslæren. Men hver gruppe har oplevet udbryder grupper som følge af holdnings ændringen og som har beholdt deres modstand imod Treenigheden.

   Guddommens natur er ikke Sort-hvid som VTS forsøger på at fremstille det. Fra det første århundrede, kæmpede kirkelederne med at forstå forholdet mellem Faderen, Sønnen og Hellig Ånden. Der har været en 2000 år lang debat om Guds natur fordi Bibelen ikke giver et klart svar, til forholdet mellem Faderen og Sønnen og der er store problemer med både Arianisme og Trinitarismen.

 VTS manglende ærlighed og gennemsigtighed vedrørende Guds natur, burde være til stor bekymring for Jehovas Vidner. Det, der viser at der er problemer med VTS teologi fremgår ved følgende:

  *  Ændringer og forsøg på at skjule, at Jesus blev tilbedt

  *  Ændringer i NVT ved fejlagtigt at tilføje ordet ”Jehova” i det NT

  *  Unøjagtige og vildledende omtaler af Treenigheden i VTSs publikationer.

  Et menneske kommer aldrig til af forstå virkeligheden af Guds natur; åndelige væsen er udenfor eller udover hvad et fysisk væsen kan forstå. Det nærmeste et kødeligt væsen kan komme til at forstå den åndelige dimension, som er en dimension ukendt i den daglige virkelighed eller videnskabelige forståelse, er i gennem tilnærmelige forståelser som en antropomorfe forklaringer (antropomorfisme= at give menneskelige følelser og egenskaber til ikke-mennesker ) At denne grund er enhver beskrivelse af Gud, reelt en beskrivelse af mennesket. Da virkeligheden af en Gud er et uløseligt mysterium, uforståeligt indtil vi står ” ansigt til ansigt” med Ham, det er uklogt at dømme andre på grund af små ubetydelige forskelle i synspunkter.

  Ekstra THE WATCHTOWER AND THE ANTE-NICENE CHURCH FATHERS by Michael J. Partyka fuldt kopi på engelsk af Før-nikæske-fædre se http://archive.org