Dyrs lidelser og Død

  VTS lærer, at mennesker skal leve evigt, men dyr vil blive gamle og dø, men VTS modsiger sin egen lære om død, synd og en kærlig Gud.

  Alt imens påstår VTS, at jorden, i begyndelsen, blev skabt som et perfekt paradis uden skyggen af lidelser, mens dyr ikke ville have del i et så idyllisk liv. Konstant nødsaget til at opleve aldring og død og derfor også lidelse og tab. Den naturlige døds cyklus blandt dyr er holdningen, at Jehova skabte det således før Adam syndede, samtidigt med at dyr døde i paradisets have.

   ” Og eftersom Adam havde set dyrene dø, vidste han godt, hvad det ville sige at dø.” Vågn op! Oktober, 2007,s. 28

Den naturlige aldring er en smertefuld proces. Mennesker og dyr bliver ikke bare gamle og dør. Ved aldrings processen, bliver de indre organer også slidt og det er årsagen til dødsfald. Et af kroppens funktioner holder op med at fungere som følge af alderdom. Eftersom dyr døde i paradiset, må aldring have været en del af dyrenes liv. Gennem denne dødsproces vil det døende dyr søge væk fra sin gruppe og dø, en smertefuld og ensom død i den vilde natur.

    Følgende billeder af fossiler viser, at dyr har lidt en smertefuld død længe før mennesket levede på jorden. Eksemplerne er alt fra kræft, gigt, til dyr, som er døde i forbindelse med fødslen. (kræfttumor i æblestørrelse på dinosaur overrasker forskerne)

Fossilet ovenfor er en Russellosaurine Mosasaur, hvor haleknoglerne er angrebet af gigt. Fossilet vise,r at gigt var en del af dyrenes liv længe før Adam og Eva syndede.

  I stedet for at se det som en midlertidig følge af syndefaldet, godtager Jehovas Vidner dyrs sygdomme og død som en del af Guds oprindelige og fuldkomne evige hensigt.

” Menneskets ulydighed i Eden bragte ikke døden over dyrene-- de havde været levende og døende og mange arter havde været uddøde i tusinder af år, før mennesket blev skabt.....Der synes ikke at være nogen bibelsk grundlag for den påstand, at dyr skal leve evigt i den nye verden, men snarere at de vil fortsætte med at fødes, vokse og frembringe afkom og dø.” Vagttårnet 15. maj, 1951,s.164

   Denne holdning undergraver VTS forklaring om menneskets lidelser, når den adamitiske synd bliver brugt til at forklare, hvorfor mennesker lider under sygdom og død.

  ” Ville Adam og Evas børn blive berørt af det deres forældre havde gjort? Ja. Romerbrevet 5:12 forklarer: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker, fordi de alle havde syndet.’ Den første der døde, var den trofaste Abel. (1 Mos. 4:8) Derefter blev Adams andre børn gamle og døde. Arvede de både synd og død? Apostlen Paulus svarer: ’Gennem det ene menneskes ulydighed blev mange stillet som syndere.’ (Rom. 5:19) Synd og død der gik i arv fra Adam, blev således menneskehedens uforsonlige fjender, fjender som ufuldkomne mennesker ikke ville kunne flygte fra.” Vagttårnet 15. sept. 2014,s.25

Syndefaldet er i sig selv ikke en forklaring på, hvorfor dyr dør. Eftersom døden hos mennesker kun sker som følge af syndefaldet, er dyrenes død bare sådan tingene er. Det er ikke som følge af, at de har syndet mod Gud. Dyr har altså ikke gjort noget, som retfærdiggøre lidelserne, men VTS acceptere dette som dyrenes lod i livet. Dyrs lidelser og død på grund af rovdyr, aldring, sygdomme eller skader var tydeligt indført og sat i værk af Jehova, som en del af naturens livscyklus. VTS har aldrig forsøgt at forklare, hvorfor dyr skal lide uden af have syndet. Hvis mennesker er blevet skabt til at leve evigt på jorden med et fuldkomment helbred og holde fred med alle, kunne dyr også være blevet skabt med samme mulighed. Set i forhold til at VTS lærer. at Gud skabte mennesker og dyr som vegetarer, kunne dyr også være givet evigt liv, som også blev givet Adam. Fra dette synspunkt fremstiller VTS Gud, som én der uden grund, skabte dyr til at lide, for så at dø uden håb for en genopstandelse.

                                                     Andre Religiøse Grupper

VTS er en fundamentalistisk religiøs gruppe med en meget bogstavelig fortolkning af det meste i Bibelen, selv når logik og beviser modbeviser deres doktriner udover, hvad der er fornuftigt. Mere fremadtænkende religiøse grupper forstår, at der er forskellige niveauer af symbolik i Bibelen, især når det gælder 1. Mosebog, i et forsøg på at undgå, at deres religiøse holdning ikke er i modstrid med den beviste virkelighed. Med hensyn til dyrs rolle, lærer nogle grupper, at dyrs fremtid er næsten den samme som menneskets, med mulighed for en himmelsk genopstandelse, en fortolkning baseret på Prædikerne og Romerbrevet.

   Præ. 3:18-19 ”Jeg sagde i mit hjerte angående menneskesønnerne at den [sande] Gud vil sigte dem, så de kan se, at de i sig selv er dyr. Der er nemlig et endeligt for menneskesønnerne og et endeligt for dyrene og det er samme endeligt for dem. Som den ene dør, sådan dør den anden; og alle har samme ånd”

Rom. 8:21-22 ”at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed. For vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu”

   Til trods for at nogle religiøse grupper bortforklare lidelserne hos dyr (og mennesket) som midlertidigt, indtil genopstandelsen, giver VTS ingen håb for dyreriget.

   ” Selv om dyrene dør på samme måde som menneskene, har de dog ikke håbet om en opstandelse”Indsigt i Skrifterne,bind 1, dyr, s.420

                                                            Konklusion

Dyr bliver gamle og dør, ikke på grund af synd, men fordi alt levende er dødeligt. VTS lærer også, at Gud tillod dyrene at spise hinanden på grund af Adams syndefald. Det modsiger det faktum, at dyr blev jaget af rovdyr og døde længe før den ”adamitiske synd” . VTS forsøg på at gennemtvinge et doktrin om, at mennesker skal leve evigt på jorden modsiges ved, at dyr dør uden at have syndet. Som gennemgået i artiklen ”Jordisk Paradis” lærer VTS, at mennesker skal leve evigt på planeten jorden, men dette er hverken bibelsk eller realistisk muligt. Hverken dyr eller mennesker er ment til, at de skal leve evigt, begge skal realistisk set stå til ansigt med en jordisk død.